PFA Kapitalforvaltning er et datterselskab i PFA Koncernen. Selskabet udbyder kapitalforvaltning til koncernens selskaber og til andre professionelle investorer.
PFA er kundeejet og har alene fokus på at skabe værdi for kunderne. Det udgangspunkt gælder også for PFA Kapitalforvaltning, hvis virksomhed hviler på fire strategiske hjørnesten:
Højt og stabilt afkast
PFA’s målsætning er at skabe et højt og stabilt afkast indenfor en fastlagt risikoramme, og investeringerne styres med nogle af branchens bedste styringsværktøjer til afkastoptimering og begrænsning af risici.
Sammen med PFA
PFA Kapitalforvaltning investerer sammen med PFA Pension, der er en af Danmarks største institutionelle investorer med knapt kr. 300 mia. under forvaltning.
Lave omkostninger
Som kundeejet skal PFA ikke tjene penge til eksterne aktionærer, og det muliggør sammen med stordriftsfordelene, at vi kan tilbyde professionel investeringsforvaltning til omkostninger, der er blandt markedets absolut laveste.
Professionalisme
PFA har en mangeårig tradition for kapitalforvaltning og råder over gode investerings-kompetencer. PFA har et dybt kendskab til både globale og lokale finansielle markeder gennem en stab af professionelle investeringsspecialister og et net af samarbejdspartnere rundt om i verden.